Hvis du vil opnå mere …. skal du fokusere på mindre!
Tænkt scenarie; du sidder og holder møde med din fagrådgiver eller sparringspartner og drøfter hvilke tiltag du skal arbejde med, for at løfte dine resultater. Alle potentialerne bliver sågar skrevet ned på papir med underbyggende analyser og beregninger. Og alle dine skjorteklædte samarbejdspartnere i banken og i landboforeningen er ikke så lidt imponeret over resultatet.
Ja, altså resultatet af den indledende øvelse, som er gået ud på at finde så mange potentialer som muligt og beskrive og lægge sammen, så det fremgår helt tydeligt, hvor meget mere du kan tjene, hvis bare du kommer i mål med alle de 15 tiltag!
Og hvad skete der så….?
Det blev torsdag, hverdag igen, foderanlægget gik i stykker fra morgenstunden, en medarbejder meldte sig syg lige inden mødetid og 15-tiltags-planen endte med at ligge meget langt tilbage i hovedet.
På samme måde gik der en uge mere, men så fik du også endelig tid og overskud til at fortælle medarbejderne om alle de mål, som I nu sammen skulle opnå. Det blev gjort på et af de sædvanlige møder, og dit grundige arbejde, som du sammen med din rådgiver, havde brugt halve og hele dage på, det fik du kogt ned til en kraftig bouillonterning af en en-vejs-samtale der kun varede 15 min. Og alle medarbejderne nikkede og du tænkte ved dig selv, ”den har de sgu købt”. Lad os så komme i gang.
Og nu sidder du og tænker: Gad vide, om de når i mål?
Og ja, din skepsis er på rette spor.
Virksomheden Frankley Covey siger, at hvis et team har 2-3 mål, så opnår de sandsynligvis også 2-3 mål. Har de derimod 4-10 mål, så opnår de sandsynligvis kun 1-2 af dem, og har de flere, opnår de endnu mindre. Fænomenet kaldes på dansk ”loven om aftagende afkast”, jo mere du sætter i gang, jo mindre opnår du sandsynligvis.
Og hvorfor skal du så kun fokusere på de få vigtigste mål ad gangen? Fordi dagligdagen i forvejen tager det meste af jeres tid og ressourcer, og fordi der altid skal lægges en meget større indsats end vi tror, for at implementere nye rutiner og involvere medarbejderne, så de tager ejerskab og er motiverede for at gøre noget nyt.
Vi har et system
Vi kan hjælpe dig med at få prioriteret mellem dine potentialer, så du og dine medarbejdere kun fokuserer på det vigtigste der skal rykkes på lige nu. Vi har udviklet et system, der giver konkrete værktøjer til at sætte klare mål, følge op og involvere medarbejderne, så de er motiverede til at opnå nye højder sammen med dig. Systemet kan du få via vores online kursus Målstyring med Mening, læs mere her